top of page

KK44 er en forening.

 

En forening er en ramme for en gruppe mennesker, der bakker op om noget fælles.

 

Vil du støtte vores arbejde med at skabe gode eksistentielle rum, hvor der er plads til fordybelse, eftertanke, udfoldelse; så bliv medlem af KK44!

Hej!
fra den nye festivalkoordinator

PXL_20260603_103608248_edited_edited.jpg

Jeg er Laura Hoffmann og vil lige hilse på! Jeg er så heldig at være den nye koordinator for KK44, og jeg glæder mig meget til at være med til at skabe en skøn festival.

 

Jeg er optaget af at give meningsfulde kulturelle oplevelser, der knytter mennesker tættere – på hinanden, verden eller sig selv. Derfor blev jeg nysgerrig på KK44, hvor kristendom, kultur og mennesker mødes blandt kunst, musik, fordybelse og fortællinger.

 

Jeg er cand. mag. i religionsvidenskab og museologi fra Aarhus Universitet. Jeg kommer fra museumsverdenen og har de seneste 5 år været tilknyttet Dansk Jødisk Museum i København, hvor jeg har arbejdet med udstillinger, kulturhistorisk formidling og events.

 

I kombination med den nye deltidsstilling i KK44, kan jeg fortsætte på deltid ved museet. Det er rigtig dejligt, at det kan lade sig gøre.

 

Rent lavpraktisk, så er alt ved det gamle. Jeg har samme mail (koordinator@kk44.dk) og telefonnummer (30 51 72 95) som tidligere. I udgangspunktet er jeg på kontoret i Silkeborg mandage og tirsdage.

 

Alle er altid velkommen til at ringe eller skrive.

Rigtig god sommer og vi ses!

 

De bedste hilsner

Laura Hoffmann

bottom of page